torsdag den 22. september 2011

Muffins? Muffins!

I går aftes havde jeg regnet med, at jeg ville komme i skole i dag, siden jeg brugte en halv krig på at indøve et tysk oplæg. Men da jeg vågnede i morges, ville min krop noget helt andet. Den havde det ikke godt; kraftig hovedpine og kvalme. Og min moar overtalte mig til at blive hjemme..

Tidligere på dagen, da jeg lå i sengen og havde ondt af mig selv, besluttede jeg mig for at bage nogle muffins. Dels fordi det var så længe siden, og dels fordi muffins har en tendens til at skubbe mit humør den rigtige vej.
Så jeg besluttede mig for at lave "Krydrede Æblemuffins", som de hedder. 


Du skal bruge:

250 g. hvedemel
100 g. sukker
4 tsk. bagepulver
½ tsk. salt
1 tsk. stødt kanel

50 g. smeltet smør
2 dl. sødmælk
1 æg

2 æbler 

Drys:

2 spsk. sukker
½ tsk. stødt kanel

Bland mel, sukker, bagepulver og krydderier i en skål. Pisk smeltet smør, mælk og æg sammen og rør det i de tørre ingredienser.
Æblerne skrælles, befries for kernehus og skæres i tern. Vend æbletern i dejen og fordel den i ca. 12 forme. Drys med sukker blandet med kanel.

Og bag så de små lykkespredere ved 200 C i ca. 20 min.
(klik her for at komme til den side, hvor opskriften originalt kommer fra)




..og som prikken over i'et afleverede jeg en stil om muffins i går.. Fik 12! (læreren ringede til mig idag og sagde det)

Nu vil jeg skrive min fysikrapport færdig, så jeg kan slappe rigtigt af :)

mandag den 19. september 2011

Jeg er i live igen!

Er i det bedste bloghumør nu, livet er blevet godt igen ^^,


Alt er blevet overskueligt igen (y)