..og så står man og snakker med en person, man ikke kender.

Her gik jeg rundt og troede, at dagen i dag bare skulle ende som alle andre normale tirsdage. Men næ nej! Efter skole smuttede jeg hjem til en rigtig god veninde. Vi gik bl.a. i byen og købte noget at spise, gik hen til Nordea og så hjem igen.
Vi står så ved en sandkasse og balancerer på kanten af den. Jeg siger til hende: "Når du kommer hertil, skal du passe lidt på. Prøv at se hvor meget den vipper!" Nogen tid efter siger hun så: "Jeg er nået hertil nu, jull!", og idet hun siger det, går der en dreng forbi. Han siger først: "Hva?!". Jeg bliver forvirret, aner ikke hvad der skal til at ske, men så kommer han hen til os, og begynder bare at fortælle om sig selv. Egentlig snakkede han mest om et eller andet computerspil(?), men det var nu meget sjovt alligevel.

Efter noget tid spørger han så hvor gamle vi er. "Jeg er 14", sagde jeg. "14?!", sagde han. "Du ligner altså én på 15-16 år, både pga. dit tøj og dit udseende". Jeg grinede lidt, hvad skulle jeg sige? I al forvirring sagde jeg så, at det tog jeg som en kompliment.

Jeg har ikke tænkt mig at skrive alt, hvad han sagde, men han snakkede virkelig meget om et eller andet computerspil, Naruto, og/eller en eller anden video på youtube eller sådan noget. Så viste han os, hvor han boede, og vi "var velkomne til at komme på besøg, hvis vi selvfølgelig havde lyst". Jo, tak for tilbuddet, men nej tak.
Jeg mener, det er heeeelt fint, at han ikke er bange for bare at gå hen og snakke med os, men det var nu lidt underligt alligevel. Men sjovt, det var det! :D

Skønt med sol i dag, det gør mig automatisk lidt mere glad. :)
Happy tirsdag!

(endnu en gang, intet billede, I må forestille jer noget istedet ;))