Den der klump i maven.

Lige for tiden har jeg en voksende klump i maven -og jeg ved ikke hvor den kommer fra. Den kommer en gang imellem for lige at minde mig om, at den stadig findes, selvom jeg ikke altid kan mærke den. Men når den så er der, er jeg god til at gemme den væk, skubbe den ud på sidelinjen, så jeg kan glemme den, men når jeg slapper af igen, dukker den op.
Igen.
Måske skyldes det stress, måske skyldes det fysikrapporten, blækregningen, den kommende projektuge, musikstykker jeg skal øve mig på, eller om den bare er der, fordi kroppen kan mærke, der snart skal ske noget?

Under alle omstændigheder må den hellere end gerne sparkes ud af systemet nu. Den konstante uro er næsten ikke til at holde ud længere, og den er heller ikke særlig brugbar for projektugen, som jeg i forvejen er urolig for. Eller for den sags skyld, noget som helst andet.

Jeg vil egentlig bare gerne have det overstået, så det ikke skal genere mig længere.